186 / 508
184
Flora Norvegica
av J.E. Gunnerus
GUNNERIA 80, 2016
- Om Hav-Hesten, en Søe-Fugl (
Procellaria Grönlandica
).
- Om nogle Lom-artede Fugle (Colymbi).
- Anmerkninger om Mineralier i Nordland og Finmarken.
Bind II, 1763
- Betragtninger over de Edomitiske Kongers Regierings-Tid og Følge.
- Avhandlinger: Om Haae-Gælen. Om Sleep-Marken. Om Nisen. Om Hav-Katten.
Om Sort-Haaen. Om en Søe-Vext med Frøe-Huuse. (
Gorgonia resedæformis
). Om
Haae-Skierdingen.
Bind III, 1765
- Om et Søe-Træe, (
Gorgonia flabelliformis
). Om Løsning Steene eller Vette
Nyrer, Orme-Steene, og nogle udenlandske Frugter, som findes ved Stranden
i Norge. Om Brugden, (
Squalus maximus
). Om Berg-Laxen, (
Coryphænoides
rupestris
). Om Søe-Musen, (
Aphrodita aculeata
Linnæi). Om Søe-Pungen
(
Tethyum sociabile
). Om Tyv-Ioen og dens Hun Skuen (
Larus parasiticus
Linn.
&
Skua Hojeri
). Om Krykkien (
Larus tridactylis
Linn.). Om Hav-Hymberen
(
Colymbus maximus
). Om Langviren (Lomvia) og Martens-Lumbe (
Colymbus
Troille
Linn.). Om Topskarven (
Pelecanus cristatus
) og Jerven (
Mustela gulo
Linn.).
Bind IV, 1771
- Tale paa Kongens Fødselsdag 1768. Om nytten og Nødvendigheden af et
Videnskabers-Selskab i en Stat, i Særdeleshed i Norge.
- Afhandlinger: Om en Haabrands-Unge (
Pullus Squali glauci
). Videre Oplysning
om Brugden (
Squalus maximus
). Om nogle Norske Coraller. Om adskillige
Søe-Svampe. Om nogle Norske Planter. Om Grund Vedden eller Hav-Granen
(
Alcyonium arboreum
Linn.). Om Laxe-Størjen (
Scomber pelagicus
Linn.). Om
Søe-Musens Anatomie. Om Stour-Vagnen eller de Gamles Orca.
Bind V, 1775. Posthumt
- Tale paa Kongens Fødsels Fest. 1769.
- Afhandlinger: Om de Maader, paa hvilke Melken nyttes i Norge. Om en Søe-
Pung (
Actinia polymorpha
).
Dessuten ble forskjellige beskrivelser, først og fremst av naturen sendt av ham for
å inngå i andre vitenskapelige akademier der han var medlem. Disse kan jeg ikke
oppføre her da jeg ikke er kjent med dem.
Gunnerus’ ry som lærd først og fremst i naturens anliggender og for sine
doktriners ros, var så stort at han ikke bare gjorde seg bemerket blant de mest
berømte menn og vant deres vennskap, men også oppnådde et så velvillig bifall
i flere av Europas mest blomstrende vitenskapsakademier og -selskap at de