Av

• Lavrans Valentin, Antikkens kultur og klassiske språk, Bachelor.
• Marit Anne, Spansk, Bachelor
• Ørjan Pettersen, Arkeologi, Bachelor

Abstract Betydelig menneskelige inngrep i naturen har ført til at man har sett seg nødt til å skille mellom tidsepoken der mennesket i mindre grad påvirket landskapet og tiden hvor mennesket har hatt en stor innflytelse på den. Anthropocene, capitalocene og necrocene er alle forsøkte betegnelser på epoken vi i dag er inne i. Boken til Jason W. Moore (Anthropocene or Captitalocene? Nature, History, and the crisis of capitalism) inneholder en forklaring av disse begrepene og er viktig informasjon til alle som vil ta del i debatten rundt epoken vi befinner oss i nå. Denne artikkelen ser i hovedsak på hva Moore sin bok har som forklaring på begrepene. Videre tar den for seg kritikk til boken fra den anerkjente aktivisten Ian Angus, for å undersøke og diskutere Moore sine forklaringer. Begreper som skal settes på en epoke som vi alle tar del i skaper debatt om hvordan begrepet skal brukes, hva det skal innebære, og for hvem det skal gjelde. Denne debatten er pågående og kan i mange tilfeller være følelsesladet. Man kan spørre seg selv om debatten rundt disse begrepene har noen stor betydning for den geologiske utviklingen. Er mer presist språkbruk med på å mobilisere flere aktører til å finne en løsning til den geologiske, økologiske og sosialøkonomiske krisen verden ser ut til å stå over?

Nøkkelord: Antrhopocene, Capitalocene, Necrocene, Social economics, Environmental humanities.

Anthropocenen, der dækker over Jordens seneste geologiske tidsperiode,[1] har i nyere tid vundet stor popularitet som begreb i både de socialvidenskabelige og humanistiske fag, som f.eks. både historiefaget og antropologien, og i den naturvidenskabelige sfære, i særlig grad klimatologi, geologi, og så videre. Siden det for første gang brugtes i år 2000 af Paul Crutzen,[2] har det været udsat for kritik, både af begrebets videnskabelige grundlag, funktion og dens geopolitiske virkning.

Med kritikken er opstået – i særlig grad i forbindelse med dens politiske vinkel – en række alternative begreber, der hver især tolker anthropocenen i forskellige retninger. I følgende artikel beskriver og diskuterer vi begrebsalternativerne, capitalocenen og necrocenen, sådan som de kommer til udtryk ved Andreas Malm, Donna Haraway, Jason W. Moore og Justin McBrien. Vi vil fokusere på Moore og McBriens tolkninger af anthropocenen og dens alternativer, med henblik på at understrege begrebspolitikkens[3] betydning for feltet og, igennem feltet, for den sociopolitiske og økonomipolitiske sfære, klimadebatten i hele dens politiske udstrækning, som anthropoceneforskningen påvirker.

Anthropocenebegrebet betegner som sagt den seneste geologiske periode, og følger eller afløser holocenen. Den defineres ud fra mennesket som drivende økologisk, geologisk og biosfærisk kraft – ja, Jorden som sådan eksisterer altså i dens nuværende form som defineret ud fra mennesket. Heraf begrebets navn, ’anthropocene’, der kommer af græsk ’anthropos’ (menneske) og ’-cene’ (egt. kainos på græsk, betydende ’ny’, men brugt her som standard suffixet for geologiske tidsperiode).[4]

Anthropocenens tidsspænd diskuteres fortsat: Crutzen, der populariserede begrebet, angiver dens begyndelse til begyndelsen af den industrielle revolution (slut 1800-tallet), mens andre tillægger den at have varet op til 8000 år (dvs. fra år 6000 f.v.t.) hvor agrikulturen først udvikles. Dertil snakkes der også om, at den først skulle være begyndt omkring 1945, begyndelsen af ’The Great Accelaration’ (hvorefter menneskets globale effekt er vokset eksponentielt).[5] Anthropocenen menes at være enten en del af den foregående tidsalder, holocenen, eller holocenens afløser.

Anthropocenen forstås imidlertidig også som en krisetid:[6] Der sker et ’state shift,’ en mulig overgang til en verdenseksistens, der hidtil har været ukendt for mennesket. I begrebet ligger også et antal antagelser, som ikke er universelle, men som frembringes i begrebet, når det bruges i forskellige sammenhænge af forskellige brugere. Den fremgår som element i forskellige ’store fortællinger’ (grand narratives): naturalisme, post-natur, økokatastrofe og øko-Marxistiske narrativer danner alle forskellige billeder af anthropocene-begrebet.[7] Fælles for dem er dog, at anthropocenen introducerer menneskets rolle på lige fod med andre telluriske kræfter: volkanudbrud, tektonisk aktivitet, etc.

En af de, som kritiserer anthropocenebegrebet, er miljøhistorikeren Jason W. Moore. Han kritiserer i introduktionen til sin bog Anthropocene or Capitalocene? en bestemt tænkning, der lægger sig inden for anthropocene-argumentet, og som fremhæver hovedproblematikken ved anthropocenebegrebet. Han kalder den ’the Green arithmetic’ eller ’Green Thought’. [8] Denne tænkning defineres ved en dualistisk miljøforståelse, der ser mennesket, kulturen eller kapitalen som adskilt fra naturen: der er Menneskeheden og Naturen. Moore, i bogens introduktion, forklarer at han søger at skabe en alternativ forståelse, hvor denne dualisme erstattes med en forståelse af mennesket som en del af naturen, og naturen som del af mennesket. ’We begin to see human organization as something more-than-human and less-than-social. We begin to see human organization as utterly, completely, and variably porous within the web of life.’[9] Når anthropocenen så altså forstår sig selv som en menneskeforskyldt naturtilstand af verden, hvori mennesket indgår – ikke som en del af naturen, men adskilt fra den – og påvirker den i – stort set – negativ retning, skabes der et vrangbillede af den moderne geologiske tidsperiode og menneskets rolle i den. Menneskets opgave i verden bliver antitetisk i forhold til naturen, og det bliver derfor en logisk nødvendighed, at den ene må ’overvinde’ den anden: Mennesket males i en magtposition, en naturens overherre og ødelægger. Men hvis ikke vi vil anskue mennesket i en sådan rolle, hvis vi ikke vil acceptere anthropos-entropien og ødelæggelse som menneskets eneste mulighed, må vi se til begrebsalternativer, der søger at skabe fokus på, hvor denne ødelæggelse af naturen så opstår: Capitalocenen og necrocenen.

Capitalocenen, et søsterbegreb til anthropocenen, indføjer sig i forståelsen af anthropocenen som vores nuværende geologiske tidsalder: Begrebet fremsætter idéen om denne geologiske tidsalder som værende først og fremmest et produkt af kapitalismen som økonomisk og socialt system, eller jf. Moore, som en systematiserende verdensøkologi. Capitalocenen eksisterer som både historisk, naturhistorisk og geologisk produkt af ’the Age of Capital’, den kapitalistisk-dominerede historiske æra, hvor kapitalismen bliver til verdensøkologien, der består af magt, kapital, og natur i ét.[10] Denne definition er først og fremmest hentet hos Moore, men lignende forståelser finder man hos andre fortalere, i særlig grad Donna Haraway,[11] en af capitalocenens mest velkendte fortalere, og i mindre grad Andreas Malm, capitalocenebegrebets første eksponent.[12] Malm forholder sig dog i mindre grad til kapitalen som en nødvendig del af verdensøkologien, og synes i højere grad at være fortaler for en splittet kapital og natur.[13]

Haraways argumenter for capitalocenebegrebet baseres på anthropocenens intrinsiske misvisende karakter: ”Capitalocene at least captures that this is a few-hundred-year-old process of building wealth through exterminationist extraction. [The] anthropocene implies that this [destructive process] is somehow a species act.”[14] Vi ser altså hos Haraway en forståelse af anthropocenen, som geologisk periode karakteriseret af ’udryddelse’ på baggrund af kapitalopbygning (hvorfor hun foretrækker begrebet capitalocene), og som begreb karakteriseret af et implicit menneskevæsens skyld (der uretfærdigt tillægges menneskets natur i stedet for kapitalismens).

Synet på capitalocenen hos Moore drejer sig om inversioner af kapitalens rolle i verdensøkologien,

In this book, nature assumes three major forms: human organization; extra-human flows, relations, and substances; and the web of life. These are not independent; rather, they are interdependent, and their boundaries and configurations shift in successive historical-geographical eras. This last is pivotal: nature is not ‘just there.’ It is historical. This way of seeing leads us to a second inversion. Instead of asking what capitalism does to nature, we may begin to ask how nature works for capitalism? If the former question implies separation, the latter implicates unification.[15]

Dette fremhæver, som en del af Moores World-System Theory-tænkning, der i bogen indgår i ’the web of life’-idéen, at mennesket og kapitalen indgår som del i naturen, og kapitalen må forstås ud fra naturens rammer. Ergo, hvad vi har fremhævet igennem de sidste paragraffer, ligger fokusset i begrebsalternativerne på at genoprette forståelsen af mennesket som en del af et system, og ikke fremmed for det. Og capitalocenen understreger altså kapitalens rolle frem for menneskets i anthropocenen, og peger derigennem også mod en løsningsfremgangsmåde: Inddæmning af kapitalens negativophobning, og oprettelsen af en bæredygtig kapital. Men, når vi nu har snakket om menneskets natur, er det måske også med rette, at vi snakker om kapitalens natur: Er kapitalen måske ikke intrinsisk destruktiv? Det er den, ifølge Justin McBrien, der i stedet for capitalocenebegrebet foreslår ’necrocenen’.

Necrocenen er et alternativt udtryk for capitalocenen, der lægger sig op ad kapitalens ontologiske omfang og karakter: ”The accumulation of capital is the accumulation of potential extinction – a potential inreasingly activated in recent decades.”[16] Necrocenen er et begreb, der beror på forståelsen af sammenhængen mellem kapitalakkumulation og negativ-værdi (i form af (natur)produkter, der selv modvirker kapitalakkumulationen; giftigt affald, spild, drivhusgasser, m.v.).[17] McBriens forståelse af necrocenen beror på kapitalen som intrinsisk katastrofebringende og -beroende.

Necrocenen fremhæver, at der i kapitalens fremgang ligger en nødvendig tilknytning til en fortidig udryddelse (olie, kul), nutidig udryddelse (krig, mennesker gennem arbejdsvilkår, etc) og en fremtidig potentiel (eller reel) udryddelse (ophobning af ’negativ-værdi’): ”Exctinction lies at the heart of capitalist accumulation.”[18] Necrocenekonceptet skal understrege den materielt udfoldende udryddelse, hvorigennem vi kan lære og forstå vores egne fremtidige katastrofer (og måske endda forebygge dem).[19]

McBrien fremhæver fire eksempler på eller aspekter af necrocenen i sin udfoldelse: Først perioden følgende ’the Columbian exchange’; Derefter, ny-organisationen af kapital, der skabtes på baggrund af nye videnskabelige vindinger og brugen af fossile brændstoffer, som åbenbarede et fremtidigt problem; så tredje eksempel, den store acceleration, ’The Great Acceleration’, følgende anden verdens krig; og til sidst, katastrofe-nihilismen og accepten af kapitalens nekrotiske tilgangsmåde (’the survival economy’).[20] Alle eksemplerne indeholder et økologi-nekrotisk aspekt, hvad enten det er opblomstring på baggrund af fortidig katastrofe (eksempel 2 og 3), samtidig katastrofe (eksempel 1), eller fremtidig/forventet katastrofe (eksempel 4), hvorigennem må forstås, at kapitalen er nekrotisk af natur, og at den som del af verdensøkologien er selvdestruktiv.

Hvad får vi så ud af de diverse begrebsalternativer? Hvorfor kalde det capitalocene, eller necrocene, frem for anthropocene? Der må være tale om forskellige tilrettelæggelser af forståelse både af situationen og problemstillingen, og af løsningen. Anthropocenebegrebet kritiseres, som nævnt foroven, for at tilsidesætte løsningsmuligheder på grund af en essentialistisk, deterministisk menneskeforståelse, mens capitalocenebegrebet retter sit fokus mod kapitalen som økologisk system, der kan genoprettes, og necrocenebegrebet sit fokus mod den kapitalens ødelæggende natur, som muligvis kan inddæmmes, men ikke adskilles fra kapitalen. Hver især er begreberne politisk ladede, og der er i særlig grad tale om en interesse fra den politiske venstrefløj i at fremhæve en forbindelse mellem kapitalismens socioøkonomiske strukturer og dens biosfæriske effekt.

Jason Moores forståelse af capitalocenen, og hans kritik af ’the Green Arithmetic’ og anthropocenebegrebet, synes alligevel ikke vældigt populært hos Ian Angus fra det økosocialistiske tidsskrift, Climate and Capital. Han kritiserer, i sin artikel, ”’Anthropocene or Capitalocene’? misses the point”, blandt andet Moore for at opsætte stråmændsargumenter, for mangel på videnskabelig understøttet argumentation, og gennem denne misvisende kritik rettet mod anthropocenebegrebet, at vildlede og underminere den politiske og ideologiske venstrefløjs evne til at engagere sig med videnskaben. Det synes, fremgår det af Angus’ kritik, at Moore er mere interesseret i at fremme den såkaldte World-System Theory (WTL), som han er tilhænger af – det vil sige, forståelsen af kapitalismen som et verdenssystem; hos Moores læsning af capitalocenen: en verdensøkologi – og at Moore, med dette, ”doesn’t just want to change a word; he wants to change the subject.”[21] Angus kritiserer altså Moore for at vende sig fra sin oprindelige problemstilling (begreberne, som det fremgår af bogens titel: Anthropocene or Capitalocene?) til fordel for at diskutere denne specifikke gren af WTL-tænkningen.

Ian Angus benytter sig også ved flere lejligheder af at perspektivere til the International Geosphere-Biosphere Program (IGBP), hvis næstformand Paul Crutzen også er kendt for at give navn til den diskuterede geologiske epoke, anthropocenen. Han sammenligner i flere omgange Moores påstande med IGBPs: og konkluderer – igennem hele artiklen – at Moore skaber vrangbilleder og stråmænd af den gængse opfattelse af anthropocenen.

Angus nævner kun kort McBriens indslag, som han udtaler sig, ”repeat[s Moore’s] arguments with minor additions.”[22] Og han tilføjer, at McBrien i øvrigt ikke adresserer selve anthropoceneargumentet og videnskaben bag det.

Hvad i særlig grad synes værd at fremhæve ved Angus’ kritik, er at den i høj grad anklager Moores WTL-tænkning for at være sagen uvedkommende. Man kunne modsvare, at forståelsen af anthropocenen og capitalocenen i forhold til denne World-System Theory ikke er en fejlagtig vinkling af typologikritikken, som Moore retter mod anthropocenebegrebet, men at WTL og anthro/capitalocenen hænger intrinsisk sammen, på samme måde som IGBP’s Earth System-tænkning gør det.[23]

Hvor Angus synes at ramme rigtigt, er Moores stråmændsargumentation, der i alle fald synes uvidenskabelig. Moore tillægger IGBP – og dermed en stort forskerlag inden for anthropocene- og capitalocene-sfæren – forældede argumenter og projicerede antiteser, for at bedre kunne belyse eller fremtvinge egne synspunkter. Om hans dualisme-argumenter er totalt uvidenskabelige, kan være svært at endegyldigt konkludere: De bygges i alle fald op på egne erfaringer og delvis også logiske nødvendigheder, mere end konkrete, kvantitative kilder.

Men fagligt grundlag til side, så ligger et vigtigt spørgsmål tilbage, centralt i debatten om anthropocenen og capitalocenen og deres alternativer: Har begrebsalternativerne nogen rolle at spille? Har de nogen betydning for den geologiske udvikling, den socioøkonomiske debat, klimabevidstheden? Spørger man Andreas Malm, marxistisk historiker og første bruger af capitalocenebegrebet, er det nødvendigt med et større fokus på kapitalens – i særlig grad fossilkapitalens – rolle i den geologiske udvikling, og et større fokus på den geologiske udvikling i den radikale venstrefløj, som indtil nu – tillægger han dem – har holdt sig uden for den videnskabelige diskussion.[24] Sprogbrugen og sprogbevidstheden synes i hvert fald en mulig indfaldsvinkel i en global socioøkonomisk og politisk klimadiskussion: Hvor anthropocenebegrebet, som det kritiseres af Moore, kan siges at forvanske dets problemstilling, kan man diskutere om capitalocene- og necrocenebegreberne lever op til deres mål om at klargøre løsningsmuligheder og mobilisere politisk pres. I enden, må konklusionen af begrebsdiskussionens relevans bero på to ting: hvorvidt sprogbrug har en ægte virkekraft (og den diskussion hører sprogfilosofien til), og om den kapitalfokuserede og -kritiske forskning i højere grad end den (ideelt) værdineutrale forskning har evne til at skabe et såpas stærkt politisk pres, at den fremsætter en reel løsning på den økologiske, geologiske og socialøkonomiske krise.

Artiklen her håber at have understreget begrebsalternativernes politiske og faglige muligheder: For om end anthropocenebegrebet ikke behøver at forudsætte andet end at mennesket spiller en central rolle i denne geologiske tidsperiode, kan den bidrage til en vis politisk (og faglig!) ladhed, mens alternativerne kan bidrage til at understrege løsningsmuligheder og nye faglige perspektiver.

Kildeliste:

Angus, Ian. ”’Anthropocene or Capitalocene?’ misses the point”, review af Anthropocene or Capitalocene? af Jason W. Moore. 26. september, 2016.

Hamilton, C., Gemenne, F., og Bonneuil, C. Thinking the Anthrpocene. I C. Hamilton, F. Gemenne, og C. Bonneuil (red.), The Anthropocene and the global environmental crisis: rethinking modernity in a new epoch. London: Routledge, 2015.

Haraway, Donna J. ’Donna J. Haraway speaks about her latest book’. Artforum, 6. september 2016. Hentet d. 9. november 2019 fra https://www.artforum.com/interviews/donna-j-haraway-speaks-about-her-latest-book-63147

International Geosphere-Biosphere Programme (IGBP). Have we entered the ”Anthropocene”? Publiceret d. 31 oktober, 2010. Hentet d. 9. november 2019 fra http://www.igbp.net/news/opinion/opinion/haveweenteredtheanthropocene.5.d8b4c3c12bf3be638a8000578.html

Malm, Andreas. ”Andreas Malm: ’Without a mass movement we don’t stand a chance against fossil capital’. Interview af Rasmus Landström, ETC, 5. februar, 2018.
Oversættelse af Sam Carlshamre. Hentet d. 3 november 2019 fra: https://climateandcapitalism.com/2018/02/05/andreas-malm-without-a-mass-movement-we-dont-stand-a-chance-against-fossil-capital/

Moore, Jason W. Anthropocene or Capitalocene?: Nature, History, and the Crisis of Capitalism. Dexter, Michigan: PM Press, 2016.

Welcome to the Anthropocene. ’Anthropocene’. Hentet d. 3 november 2019 fra: http://www.anthropocene.info/

---

[1] Welcome to the Anthropocene, Welcome to the Anthropocene, hentet den 3. november 2019 fra http://www.anthropocene.info/

[2] IGBP. ‘Have we entered the “Anthropocene”?’ hentet den 9. November 2019 fra http://www.igbp.net/news/opinion/opinion/haveweenteredtheanthropocene.5.d8b4c3c12bf3be638a8000578.html

[3] Her bruger vi ordet ‘begrebspolitik’: Betydningen af dette bliver den politiserende debat, der opstår omkring begrebsalternativerne, og – i dobbelt betydning – den politik, som begrebsbrugen påvirker.

[4] Welcome to the Anthropocene, Welcome to the Anthropocene, hentet den 3. november 2019 fra http://www.anthropocene.info/

[5] Hamilton, Bonneuil og Gemenne, ‘Thinking the Anthropocene’ i The Anthropocene and the global environmental crisis – rethinking modernity in a new epoch (London: Routledge, 2015), 1.

[6] Jason W. Moore, Anthropocene or Capitalocene?: Nature, History, and the Crisis of Capitalism (Dexter, Michigan: PM Press, 2016), 1.

[7] Hamilton, Bonneuil, og Gemenne, 4

[8] Moore, Anthropocene or Capitalocene, 2

[9] Ibid., 5. Egen emfase.

[10] Moore, Anthropocene or Capitalocene, 4-6

[11] “Capitalocene refers to the complex networks that have transformed lives for everybody on this planet”; siger Donna J. Haraway i ’Donna J. Haraway speaks about her latest book’. Hentet 9. november 2019 fra: https://www.artforum.com/interviews/donna-j-haraway-speaks-about-her-latest-book-63147

[12] Ibid.

[13] Rasmus Landström. ‘Andreas Malm: ‘Without a mass movement we don’t stand a chance against fossil capital’. Hentet 3. November 2019 fra: https://climateandcapitalism.com/2018/02/05/andreas-malm-without-a-mass-movement-we-dont-stand-a-chance-against-fossil-capital/

[14] Haraway. ’Donna J. Haraway speaks about her latest book’.

[15] Moore, Anthropocene or Capitalocene, 12-13

[16] Citat af McBrien citeret i Moore, Anthropocene or Capitalocene, 8

[17] Moore, Anthropocene or Capitalocene, 117

[18] Moore, Anthropocene or Capitalocene, 116

[19] Ibid., 118

[20] Ibid., 119

[21] Ian Angus. ’Anthropocene or Capitalocene?’ misses the point. ’Is it just about a word?’, hentet den 3. november 2019 fra https://climateandcapitalism.com/2016/09/26/anthropocene-or-capitalocene-misses-the-point/. Hans egen emfase.

[22] Angus. ’Strange bedfellows’

[23] Ibid.

[24] Landström, Andreas Malm: ’Without a mass movement we don’t stand a chance against fossil capital’